Sådan undersøger lægen for Sjögrens syndrom – udredning af sygdommen
Har du ubehag i mund og øjne – evt. ledsaget med træthed og ledsmerter? Læs om de undersøgelser, lægen vil lave ved mistanke om Sjögrens syndrom.
De hyppigste symptomer ved Sjögrens syndrom er øjen- og mundbesvær, træthed og smerter i muskler og led. Et meget stort antal voksne mennesker oplever dagligt én eller flere af disse gener, uden at de har eller nogensinde vil udvikle Sjögrens syndrom. Diagnosen kan derfor ikke baseres på symptomerne alene.
Mistanke om Sjögrens syndrom
Lægen bør mistænke Sjögrens syndrom, hvis dit ubehag er udtalt og ledsaget af sygelige forandringer, når han/hun undersøger dine øjne og mund - og evt. forekomst af antistoffer i blodet.
Med en komplet øjenundersøgelse, måling af spytproduktion og en blodprøve vil det i mange tilfælde være muligt at bekræfte eller afvise diagnosen.
Der arbejdes i disse år internationalt for at nå til enighed om et fælles regelsæt for diagnosticering af Sjögrens syndrom.
Har lægen besluttet at undersøge dig nærmere for Sjögrens syndrom, vil han/hun oftest starte med de undersøgelser, der volder mindst ubehag for dig.
Når du har afsluttet undersøgelsesprogrammet, vil det ofte være en reumatolog (speciallæge i gigtsygdomme), som sammenfatter testresultaterne og afgør, om du har Sjögrens syndrom eller ej.
Undersøgelsesmetoder ved diagnosticering af Sjögrens syndrom
Følgende undersøgelsesmetoder udgør tilsammen et fornuftigt program til at diagnosticere Sjögrens syndrom:
-
Schirmers test
Øjenlægen bruger denne test til at måle tåreproduktionen i hvert øje.
-
Break-up time
Break-up time (BUT) er en måling af tårefilmens stabilitet, dvs. tårernes evne til at fugte normalt og danne en ubrudt tårefilm hen over øjets horn- og bindehinde.
-
Rose-Bengal test (van Bijsterveld score)
Øjenlægen drypper et rødt farvestof i begge øjne. Farven binder døde og delvist beskadigede celler på øjets overflade. Er mængden af farvede celler stor, kan det tyde på Sjögrens syndrom.
-
Spytproduktionsmåling – sialometri
Du afgiver (ved at savle) alt spyt i et opsamlingsbæger i præcis 15 minutter. Den opsamlede spytmængde måles.
-
Blodprøve
Blodprøven undersøges for Sjögren-antistofferne anti-SSA og anti-SSB. Ved behov udføres yderligere analyser.
Forekommer antistofferne i høje koncentrationer, er det ofte udtryk for, at man har en bindevævssygdom, evt. Sjögrens syndrom.
-
Læbespytkirtelbiopsi
Ved en læbespytkirtelbiopsi udtages i lokalbedøvelse små mængder spytkirtelvæv fra din underlæbes inderside. Vævsprøven undersøges i mikroskop for karakteristiske betændelsesforandringer.
-
Spytkirtelskintigrafi
Undersøgelsen indledes med en indsprøjtning af kontraststof i en blodåre på armen. Herefter placeres du foran et kamera, som sporer kontrastens passage fra blodet gennem spytkirtlerne til munden. Ved Sjögrens syndrom ses typisk en meget sløv kontrastpassage. Undersøgelsen varer ca. en time og er uden gener.
