Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Presse +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Sjögrens syndrom
- Sådan undersøger lægen for Sjögrens syndrom
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Sådan undersøger lægen for Sjögrens syndrom – udredning af sygdommen
Har du ubehag i mund og øjne – evt. ledsaget med træthed og ledsmerter? Læs om de undersøgelser, lægen vil lave ved mistanke om Sjögrens syndrom.
De hyppigste symptomer ved Sjögrens syndrom er øjen- og mundbesvær, træthed og smerter i muskler og led. Et meget stort antal voksne mennesker oplever dagligt én eller flere af disse gener, uden at de har eller nogensinde vil udvikle Sjögrens syndrom. Diagnosen kan derfor ikke baseres på symptomerne alene.
Mistanke om Sjögrens syndrom
Lægen bør mistænke Sjögrens syndrom, hvis dit ubehag er udtalt og ledsaget af sygelige forandringer, når han/hun undersøger dine øjne og mund - og evt. forekomst af antistoffer i blodet.
Med en komplet øjenundersøgelse, måling af spytproduktion og en blodprøve vil det i mange tilfælde være muligt at bekræfte eller afvise diagnosen.
Der arbejdes i disse år internationalt for at nå til enighed om et fælles regelsæt for diagnosticering af Sjögrens syndrom.
Har lægen besluttet at undersøge dig nærmere for Sjögrens syndrom, vil han/hun oftest starte med de undersøgelser, der volder mindst ubehag for dig.
Når du har afsluttet undersøgelsesprogrammet, vil det ofte være en reumatolog (speciallæge i gigtsygdomme), som sammenfatter testresultaterne og afgør, om du har Sjögrens syndrom eller ej.
Undersøgelsesmetoder ved diagnosticering af Sjögrens syndrom
Følgende undersøgelsesmetoder kan indgå i diagnosticeringen af Sjögrens syndrom:
-
Schirmers test
Måling af produktion af tårevæske. Testen kan udføres af reumatologiske sygeplejersker. Ved svære symptomer og normal test anbefales henvisning til øjenafdeling.
Udførelse: Papirstrips placeres i midten af nedre øjenlåg (begge), patienten lukker øjnene. Strips fjernes efter 5 min, og antal millimeter af papiret, der er blevet vådt, udmåles. Schirmers test ≥5 mm er normal. Hvis der måles forskellige værdier på øjnene, anvendes det mest abnorme resultat til diagnostik
-
BUT (break-up time)
BUT bruges til at vurdere kvaliteten af tårefilm. Tiden er udtryk for, hvor hurtigt tårefilmen tørrer ud.
Udførelse: Tid fra sidste blink til forekomst af tørre områder på overfladen af cornea angives i sekunder. BUT tid>10 sekunder er normal.
Testen indgår ikke i klassifikationskriterierne. Testen udføres på en øjenafdeling.
-
Vital Staining
Indgår i klassifikationskriterier og dækker over både fluorescein og Lissamin farvning. Testresultat angives i ocular staining score (OSS) og angiver graden af farvning af de skadede områder på cornea og konjunktiva. Der måles for hvert øje (0-12 point, normalværdi ≤5). Hvis der måles forskellige værdier på øjnene, anvendes det mest abnorme resultat til diagnostik. Testen udføres på en øjenafdeling.
Rose Bengal test er forældet og bruges ikke længere.
-
Ustimuleret sialometri
Måling af spytproduktion.
Udførelse: Testen indledes med at patient synker, derefter spytter patienten i en beholder hvert minut i 15 min. Resultatet angives i milliliter.
Normal spytproduktion er ≥ 1,5 ml/15 min. Sensitivitet af testen er 56%.
-
Blodprøve
Blodprøven undersøges for Sjögren-antistofferne anti-SSA og anti-SSB. Ved behov udføres yderligere analyser.
-
Læbespytkirtelbiopsi
Ved en læbespytkirtelbiopsi udtages i lokalbedøvelse små mængder spytkirtelvæv fra din underlæbes inderside. Vævsprøven undersøges i mikroskop for karakteristiske betændelsesforandringer.
-
Spytkirtelskintigrafi
Parotis spytkirtel skintigrafi er en test med høj sensitivitet og specificitet. Undersøgelsen er dog dyr og ikke alle klinisk fysiologiske afdelinger kan udføre den.
-
Sialografi
Sialografi er en røntgenundersøgelse med kontrast af spytkirtlernes gangsystem. Der kan ses forandringer i form af såkaldte “cherry blossom” eller “snow flake pattern”. Undersøgelsen er invasiv og forbundet med smerter, derfor anbefales den ikke rutinemæssigt.
-
Ultralydsskanning
Ultralyd af spytkirtler er en non-invasiv undersøgelsesmetode, der kan vise karakteristiske Sjøgren forandringer.
Senest opdateret 06.02.2025
