Kontakt vores socialrådgiver
Har du spørgsmål om udgifter forbundet med din eller dit barns gigt?
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Sjögrens syndrom
- Tilskud til tandbehandling
Viden om gigt
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
Tilskud til tandbehandling - læs om dine muligheder
Har du en gigtsygdom, der går ud over tænderne, kan det blive en økonomisk udfordring at passe på godt på dem.
Her får du et overblik over dine muligheder for at få tilskud til tandbehandling.
Det er vigtigt at vide, at du kun får tilskud til behandlinger, der er påbegyndt, efter ansøgningen er godkendt.
Sjögrens syndrom
Hvis din reumatolog har stillet diagnosen Sjögrens syndrom, kan du efter Sundhedslovens § 166 søge økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje. Du har en årlig egenbetaling på 2.200 kr. (2024). Ved ansøgningen skal du kunne dokumentere betydelige tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion. Du får foretaget en spytsekretionsmåling som en del af visitationen hos regionen.
Behandlingsbehovet som følge af betydelige tandproblemer, skal dokumenteres over for regionen via journaloptegnelser samt erklæring fra din tandlæge.
Andre gigtsygdomme
Hvis du som følge af anden gigtsygdom end Sjögrens syndrom har behov for tandbehandling, og du ikke selv kan betale udgifterne, afhænger dine muligheder af din økonomi og livssituation.
Til dig der er folke- eller førtidspensionist
Du har mulighed for at søge din kommune om helbredstillæg under følgende betingelser:
- Du er folkepensionist, eller du er blevet tilkendt førtidspension før 2003.
- Behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
- Din og eventuel ægtefælle eller samlevers samlede formue overstiger ikke 99.200 kroner. (2024)
Har du brug for mere avanceret tandbehandling som kroner, broer, implantater eller proteser skal du i stedet søge om udvidet helbredstillæg.
Beregning af dit helbredstillæg bygger på en beregning af din personlige tillægsprocent.
Læs mere om din personlige tillægsprocent (borger.dk) og helbredstillæg (borger.dk)
Du kan også søge personligt tillæg, som både kan gives alene eller ud over helbredstillæget. Det kan blandt andet bruges til at dække din egenbetaling af den udgift, du ikke får dækket af helbredstillægget. Du skal have det særligt svært økonomisk for at få personligt tillæg, og kommunen foretager derfor en konkret vurdering af dine samlede økonomiske forhold.
Læse mere om Personligt tillæg (borger.dk)
Til dig der er på offentlig ydelse
Er du på integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller andre ydelser der svarer dertil, kan du søge tilskud til tandbehandling efter Aktivlovens § 82. For at få tilskud skal du være særligt svært økonomisk stillet, og tilskuddet gives som en engangsudbetaling. Du skal derfor søge på ny, hver gang der opstår behandlingsbehov.
Har du ikke mulighed for at få tilskud, tilbyder de fleste tandlæger at dele regningen op i flere mindre dele eller at lave en afdragsordning.
Er du i tvivl om dine muligheder, kan du som medlem i Gigtforeningen altid ringe til Gigtforeningens rådgivning.
Senest opdateret 03.07.2024
