Hvad er slidgigt – artrose – og hvordan udvikler sygdommen sig?
Slidgigt – eller artrose – er en kronisk, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Symptomer er smerter, ømhed, stivhed og knasen i leddene.
Slidgigt er en gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges.
Nogle lever fint med slidgigt og føler sig ikke syge. Hos andre medfører slidgigten voldsomme smerter, og sygdommen påvirker både funktionsevne, mobilitet og livskvalitet.
Symptomerne på slidgigt kan være ledsmerter, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene.
I de første stadier vil sygdommen formentlig ikke forandre dit liv synderligt. Det er de år, du kan bruge på at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre for dit liv og din krop. Du kan nemlig selv gøre meget – og jo tidligere du går i gang, jo bedre. Et aktivt liv med omtanke for det syge led kan hjælpe på både dine smerter og din livskvalitet.
Få gode råd om, hvad du selv kan gøre ved slidgigt
-
Hvad sker der i leddet?
I et normalt led fungerer ledbrusken som en beskyttelse af de knogleender, der gnider mod hinanden. I et led med slidgigt mister ledbrusken sin glatte overflade og bliver i stedet uregelmæssig og flosset.
Et led med slidgigt bliver ofte stift, og man får sværere ved at bevæge det. Leddet bliver samtidig mindre stabilt, og bevægelserne bliver derfor uhensigtsmæssige, så leddet bliver overbelastet. Brusken forsvinder efterhånden helt, knoglerne forandres, ledkapsler og ledbånd bliver tykkere, og musklerne bliver svagere.
-
Det raske led
Ledbrusken i et rask led er glat og fin og sørger for, at knoglerne bevæger sig gnidningsløst og smertefrit i forhold til hinanden.
-
Begyndende slidgigt
Inde i leddet sker der mikroskopiske forandringer i ledbrusken. Først bliver den tykkere for senere at svinde ind og få små sprækker, der efterlader en flosset overflade. Kun en MR- eller ultralydsskanning eller en kikkertundersøgelse kan afsløre slidgigten på dette stadium. Men det er som regel kun, hvis der er mistanke om f.eks. en inflammatorisk gigtsygdom (leddegigt m.fl.) eller deciderede skader, som er forårsaget af konkrete hændelser, man vil tilbyde denne type undersøgelser.
-
Let slidgigt
Smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause. De forsvinder typisk, når leddet er varmet op, men kommer igen hvis det bliver overbelastet. Du vil også kunne opleve, at tilstanden bliver både synlig og ”hørlig”: Leddet kan hæve og blive varmt, og det kan lyde som om, der er ”grus i maskineriet”. Det sker, fordi ledbrusken bliver nedbrudt, og leddet er irriteret og betændt.
-
Moderat slidgigt
Leddet virker stift og ubevægeligt. Nu begynder knoglerne at reagere på, at ledbrusken er ved at forsvinde. Knogleenderne bliver tykkere og mere flade med udvækster ved knoglekanterne. En klinisk undersøgelse hos lægen vil afsløre både hævelser og lyde, ligesom de udvækster, der opstår på knoglen, kan mærkes gennem huden ved f.eks. fingerled, storetå eller knæ.
-
Svær slidgigt
Bevægeligheden i leddet er nedsat markant, og musklerne omkring det er svundet kraftigt ind. Fejlstillinger med for eksempel skæve fingre i yderleddene er et sikkert tegn. Ledbrusken er helt forsvundet i større områder af leddet, og knogleforandringerne er tydelige. I dette stadium vil lægen overveje operation, hvor der indsættes et nyt kunstigt led, som kan genskabe funktionen.
-
-
Hvor sidder gigten?
Mest udbredt
- Tommelfinger
- Storetå
- Hofte
- Knæ
Andre led
- Skulder
- Albue
- Håndled
- Ankler
- Fodled
- Leddet mellem nøgle- og brystben
- Kæbeled
Nakke, lænd og ryg
Også i nakke, lænd og ryg kan der opstå degenerative forandringer, som i daglig tale undertiden omtales som slidgigt, selvom det er en noget misvisende betegnelse.
