Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Presse +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Slidgigt
- Sådan undersøger lægen for slidgigt
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Sådan undersøger lægen for slidgigt – artrose – udredning af sygdommen
Hvis du har gener fra leddene, som smerter og ømhed, der ikke går væk igen, så kontakt din læge. Læs om de undersøgelser, lægen vil foretage ved mistanke om slidgigt.
Smerterne fra et led med slidgigt kan komme snigende eller pludseligt. Hvis de har stået på i flere dage, er det en god idé at gå til din praktiserende læge.
Der er flere metoder til at afsløre slidgigt. Hvilken metode, lægen vælger at benytte, afhænger af en vurdering af, hvor slemt leddet er angrebet. Det er dog vanskeligt at stille diagnosen på et tidligt stadium.
Forløbet vil ofte være:
- Lægen vil ordinere noget smertestillende og give dig nogle øvelser, som du selv kan lave derhjemme for at støtte det smertende led.
- Hvis det ikke er nok, vil du formentlig blive henvist til en fysioterapeut, som han lægge et personligt træningsprogram for dig.
- Hjælper denne behandling ikke, vil din læge muligvis sende dig til en røntgenundersøgelse.
- Hvis lægen derefter vurderer, at du har fået slidgigt, vil han eller hun – afhængigt af hvor fremskreden tilstanden er – give dig en henvisning til en speciallæge (ortopædkirurg eller reumatolog), der vil tage stilling til det videre forløb og behandling.
En blodprøve vil – hvis der er tvivl – kunne bidrage til at be- eller afkræfte andre former for gigt. De fleste får taget et røntgenbillede under forløbet, før en videre behandling kan sættes i værk.
Se kort film om udredning for artrose
-
Før dagbog - så du kan stille uddybende spørgsmål
Det vigtige i hele forløbet er, at du bliver godt informeret om din tilstand. Du kan f.eks. selv føre dagbog over din slidgigt og dine lægebesøg. Noter dine besøg hos behandlere med datoer og undersøgelse. Husk at følge notaterne op med resultaterne af undersøgelserne, så du f.eks. kan se en forandring fra gang til gang, hvis du selv gør en indsats for at tabe dig, motionere eller andre forebyggende initiativer.
På den måde vil du være i stand til at stille de uddybende spørgsmål, som du har brug for svar på. Og husk – der findes ingen dumme spørgsmål.
Du kan også tage en pårørende eller en bisidder med, som kan lytte med, når du taler med lægen. To husker altid bedre end én – især hvis du selv er berørt og bekymret for diagnosen.
-
Klinisk undersøgelse
Ved en klinisk undersøgelse undersøger lægen leddet ved først at se på det. Derefter trykker lægen for at mærke efter forandringer og bevæger forsigtigt led og muskler igennem. Denne undersøgelse kan dog ikke altid afsløre en tidlig og let slidgigt.
-
Røntgenundersøgelse
Et røntgenbillede afslører knogleforandringer. Røntgenbilledet vil tydeligt vise knogleudvækster ved ledkanten og en lidt tykkere knogle op til de områder, hvor ledbrusken slides ned. Det viser også, om knoglerne er kommet tættere på hinanden i leddet, fordi ledbrusken forsvinder. Derimod kan man ikke se skader på selve leddets bløddele, som f.eks. ledbrusk, slimhinde, ledkapsel, ledbånd, muskler og sener. Heller ikke en røntgenundersøgelse kan bruges til at afsløre tidlig slidgigt.
-
MR-skanning
En MR-skanning kan vise tidlige former for slidgigt og bliver i øjeblikket anvendt i forskningsundersøgelser med henblik på at afdække behovet for en mere rutinemæssig anvendelse.
-
Ultralydsskanning
Med en ultralydsskanning kan man se, hvor meget væske, der har ophobet sig i et hævet led. For meget ledvæske giver et øget tryk i leddet og kan medvirke til at ødelægge ledbrusken. Ved en ultralydsskanning kan lægen se en eventuel betændelse samt sener, muskler, ledkapsler og knoglekanten.
Senest opdateret 06.02.2025
