Hvad er granulomatose med polyangiitis (GPA) og mikroskopisk polyangiitis (MPA)?
GPA og MPA hører blandt nogle gigtsygdomme, der kaldes ”små vaskulitter”. En kronisk betændelse angriber og lukker blodkarrene, og det kan ødelægge væv og organer.
Har du for nylig fået diagnosen GPA eller MPA? Få viden og værktøjer i vores univers 'Ny med gigt'
Granulomatose med polyangiitis (GPA)
Granulomatose med polyangiitis (GPA) er en sjælden, autoimmun sygdom, hvor immunsystemet af ukendte årsager angriber dele af kroppen. Polyangiitis betyder ”betændelse i mange blodkar”.
Selvom betændelsen i blodkarrene kan ramme hele kroppen, er det primært luftvejene (bihuler, næse, luftrør og lunger) og nyrerne, der bliver angrebet. Ved granulomatose opstår forandringer i vævet. Det kan være i form af granulomer (knuder), blærer eller sår.
GPA kan opstå i alle aldre, dog oftest i 50-årsalderen. Den rammer mænd og kvinder lige ofte. I Danmark ses kun omkring 40-50 nye tilfælde hvert år.
Mikroskopisk polyangiitis (MPA)
Hvis du har diagnosen MPA – mikroskopisk polyangiitis – danner du ikke granulomer. Ved MPA er nyrerne ofte påvirkede, men ligesom ved GPA kan også andre organer være det. Forløbet er dog anderledes. F.eks. forsvinder symptomerne fra de øvre luftveje ofte hurtigt ved MPA – det er sjældent tilfældet ved GPA.
MPA er ekstremt sjælden. Kun ca. tre ud af en million mennesker får sygdommen. MPA ses lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd, og den gennemsnitlige alder, når diagnosen stilles, er ca. 65 år.
