Sådan undersøger lægen for granulomatose med polyangiitis (GPA) og mikroskopisk polyangiitis (MPA)
Hvis du har led- og muskelsmerter, kraftesløshed, træthed, feber - og måske udslæt og sår – der ikke går væk igen, skal du gå til lægen.
For at kunne behandle GPA og MPA mest effektivt, skal diagnosen stilles tidligt i forløbet.
Der indgår flere elementer i diagnosticeringen, herunder blod- og urinprøver, evt. røntgenundersøgelser og CT- eller ultralydsskanning.
Se kort film om udredning for inflammatorisk gigtsygdom
Den eneste sikre måde at stille diagnosen GPA eller MPA på er dog ved biopsi – dvs. en eller flere vævsprøver. Lægen vil tage biopsierne fra det sted, hvor sygdommen er mest aktiv, f.eks. næseslimhinden, lungerne eller nyrerne. Biopsierne bliver herefter undersøgt i et mikroskop for – hvis der er tale om GPA – at fastslå tilstedeværelsen af knuder (granulomer) og – for begge diagnosers vedkommende – at kunne konstatere betændelse i blodkarrene (vaskulitis).
En biopsi vil også kunne vise, hvor længe sygdommen har været under udvikling, hvilket har betydning for behandlingen.
Læs også om behandling af GPA og MPA
