Har du spørgsmål om gigtsygdomme?
Rådgivningens læge kan hjælpe med spørgsmål om bl.a. diagnoser og behandling af gigtsygdomme
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Presse +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Diagnoser
- Spinalstenose og spondylose
- Symptomer ved spinalstenose og spondylose
Viden om gigt
- Nydiagnosticeret
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Gigt i tal +
Symptomer ved spinalstenose og spondylose (spondylartrose / facetledsartrose)
Har du rygsmerter eller spinalstenose symptomer? Læs om, hvilke symptomer du skal reagere på, og hvornår du bør kontakte din læge.
Det er ikke altid, selv fremskredne forandringer i ryggen giver spinalstenose symptomer, men mange med rygmarvsforsnævring ved f.eks. spondylose forandringer (degenerative forandringer ofte også betegnet som spondylartrose, facetledsartrose, slidgigt i ryggen), oplever ubehag og stivhed i kroppen – især ved bevægelse. Og opstår der et tryk på en nerve, vil det give smerter udstrålende fra ryggen og flere oplever spinalstenose bensmerter i form af f.eks. krampe i lægge og fødder, så man ikke kan gå så langt ad gangen. Man kan også ved spinalstenose i nakken opleve ubehag og stivhed udstrålende til armene.
De fleste med spinalstenose vil opleve lindring, når de bøjer sig forover, fordi det letter trykket på nerverne. Trykket er opstået grundet den kraftige rygmarvsforsnævring, som hyppigst kan opstå pga. spondylose forandringer.
Det er meget forskelligt, hvornår vi hver især synes, det er tid at gå til lægen med vores skavanker eller symptomer.
Når det drejer sig om rygsmerter eller spinalstenose bensmerter, vil du måske først forsøge at dulme med smertestillende medicin og håbe på, at ubehaget forsvinder af sig selv.
Men der er også situationer, hvor du bør kontakte din læge.
-
Du skal søge læge, hvis…
- Dine smerter ikke er forsvundet inden for et par uger, eller hvis de bliver værre over få dage.
- Du har smerter, der stråler ned i det ene eller begge ben – især hvis smerterne stråler ned under knæet.
- Du har føleforstyrrelser i det ene eller begge ben. Det tyder på, at der er et nervetryk i lænden.
-
Du skal søge læge omgående, hvis…
- Du har lammelse eller nedsat kraft i det ene eller begge ben.
- Du har føleforstyrrelser i skridtet (”ridebukse-området”).
- Du har svært ved at styre din vandladning og/eller afføring. Det tyder på, at der er et større nervetryk i lænden, som kræver en øjeblikkelig undersøgelse af en speciallæge, der kan vurdere, om du evt. skal opereres.
-
Andre vigtige symptomer
Ryg- og lændesmerter kan optræde samtidig med andre symptomer som feber, træthed og vægttab. Det kan være tegn på sygdomme som f.eks. infektion, knoglebrud eller kræft. Din læge vil i denne situation sende dig til undersøgelse på et hospital eller hos en praktiserende speciallæge.
Har du – udover dine rygsmerter – også symptomer i andre led og/eller hudforandringer, kan det være, du har rygsøjlegigt (spondylartrit) eller en anden inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom. Her er det i øvrigt typisk, at smerterne bliver værre, når man er i hvile.
Læs mere om rygsøjlegigt, herunder morbus Bechterew
Du vil også blive sendt videre til nærmere undersøgelse, hvis du har været ude for en ulykke, eller hvis lægen har mistanke om:
- Sammenfald af en eller flere af dine ryghvirvler.
- Diskusprolaps med tegn på rodtryk.
- At dine rygsmerter kan stamme fra en sygdom i de indre organer.
-
Sådan undersøger lægen for degenerativ rygsygdom (spondylose) og spinalstenose
Lægen stiller diagnosen på baggrund af din sygehistorie og forskellige undersøgelser. En MR-skanning kan gøre det muligt at stille diagnosen med sikkerhed, da man her kan vurdere degenerative forandringer samt pladsforhold, herunder nervetryk.
Modic-forandringer
Hos næsten halvdelen med kroniske rygsmerter vil en MR-skanning vise såkaldte Modic-forandringer. Modic-forandringer er ikke en diagnose eller sygdom, men et fund ved MR-skanning af rygsøjlen.
Rygeksperter er uenige om betydningen af Modic-forandringer. Det har været foreslået at bruge antibiotika til behandling af rygsmerter, hvis der blev vist Modic-forandringer på en MR-skanning. Det er der ikke evidens for virker.
Har du Modic-forandringer, er prognosen for smerter og funktionsniveau ikke dårligere, end hvis der ikke blev fundet Modic-forandringer.
Senest opdateret 06.02.2025
