Kontakt Rådgivningen
Gigtforeningens eksperter giver dig personlig og professionel hjælp og vejledning.
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Kræftbehandling og gigt
Viden om gigt
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
Kræftbehandling med immunterapi kan medføre gigt
Inden for de seneste år er immunterapi blevet mere og mere udbredt i behandlingen af kræftsygdomme.
Behandlingen sætter gang i immunforsvaret, så det målrettet kan gå ind og angribe kræftcellerne. Men nogle gange kan immunsystemet overreagere mod kroppens raske celler, så der opstår såkaldte autoimmune sygdomme som f.eks. gigt- og bindevævssygdomme.
Immunterapi er stadig en relativt ny behandlingsform, derfor er der endnu ikke meget viden om de gigtsygdomme, som opstår på baggrund af denne kræftbehandling.
5-20 % får gigtsymptomer efter immunterapi
Det skønnes, at 5-20 % af de patienter, som er i behandling med immunterapi på grund af kræft, vil kunne opleve immunrelaterede bivirkninger, der ligner de reumatologiske sygdomme. Siden foråret 2023 er man begyndt at registrere mere præcist, hvor mange der udvikler gigtsygdomme, og hvordan de udvikler sig. Derfor er der endnu ikke mere præcise data og dansk forskning på området, men det forventes der at komme inden for de næste år.
De hyppigst forekommende gigtsygdomme i forbindelse med immunterapi er:
- Inflammatorisk gigtsygdom som f.eks. leddegigt
- Myositis
- Polymyalgi-lignende syndrom
- Sicca symptomer (Sjøgrens syndrom)
- Andre gigt- og bindevævssygdomme
Indtil videre kender lægerne kun til voksne, der har udviklet gigtsygdomme i forbindelse med immunterapi, men i teorien kan det også ske for børn.
For nogle patienter går symptomerne på gigtsygdommen over igen, når behandlingen med immunterapi er afsluttet. For andre bliver gigtsygdommen varig. Man kan endnu ikke forudsige, hvilke patienter der får en varig gigtsygdom, og hvilke der ikke gør.
Gigtsymptomerne opstår typisk 1-24 måneder efter behandling med immunterapi. Patienterne bliver oftest behandlet af både reumatologer og onkologer (kræftlæger), der sammen lægger den bedste behandlingsplan ud fra sværhedsgraden af både gigtsymptomerne og kræftsygdommen.
Behandling
Behandlingen af gigtsymptomerne vil som udgangspunkt være nogenlunde den samme, som hvis de ikke skyldtes behandling med immunterapi. Det betyder, at reumatologer og onkologer sammen vil lægge en behandlingsplan, der dæmper gigtsymptomerne, og som er skræddersyet til den enkelte patient. Behandlingen afhænger af både kræftsygdommens og gigtsymptomernes karakter og sværhedsgrad.
Rehabilitering er lige så vigtig for disse patienter som for dem, der har fået en gigtdiagnose uden forudgående immunterapi.
Nogle patienter, der allerede har en gigtsygdom, når de sættes i behandling med immunterapi, vil opleve en opblussen af deres gigtsygdom, mens andre ikke vil.
Fremskridt i behandlingen af kræft vil føre til flere med gigt
Behandlingen med immunterapi er et kæmpe fremskridt i behandlingen af mange forskellige kræftdiagnoser. Det har f.eks. øget 5-års overlevelsen for modermærkekræft fra 10 % til 50 %, og lignende positiv fremgang ses inden for andre kræftdiagnoser.
Det er meget positivt med nye effektfulde behandlinger på kræftområdet, men det har desværre den bagside, at behandlingen kan føre til udvikling af andre sygdomme, herunder gigt- og bindevævssygdomme. Det kræver et styrket samarbejde mellem kræft- og gigtafdelingerne på landets sygehuse.
Immunterapi forventes at kunne bruges til flere og flere kræftformer i fremtiden.
Senest opdateret 22.02.2024
