Få eksperternes råd til livet med gigt
Hvilke svar giver Gigtforeningens eksperter ofte, når medlemmer henvender sig til rådgivningen? Læs svarene og få gode råd
Hvilke svar giver Gigtforeningens eksperter ofte, når medlemmer henvender sig til rådgivningen? Læs svarene og få gode råd
Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer, når sygdom rammer os. Det afhænger både af de fysiske symptomer, sygdommen fører med sig, af vores livshistorie, og af hvem vi er som mennesker.
Der findes omkring 200 gigtsygdomme, og deres karakter og forløb er forskellige. Nogle mennesker har få symptomer, der kun i begrænset omfang påvirker dagligdagen. Andre kan have stærkt invaliderende symptomer, der medfører omfattende begrænsninger i hverdagen.
Måske føler du dig slået helt ud af kurs og synes, det hele virker fuldstændig uoverskueligt. Det kan også være, du så småt er parat til at overveje, hvordan du skal tackle de nye krav og udfordringer, som din sygdom stiller.
Uanset hvor du er i dit forløb, kan du i Ny med gigt-universet finde nogle af de svar, du leder efter. Du kan blive klogere på din sygdom, dit arbejdsliv, dine relationer til familie og venner og på dit mentale og fysiske helbred. Du kan se film om udredning og fysisk aktivitet, lytte til podcasts om smerter, medicin og træthed, læse portrætter af andre nydiagnosticerede og meget mere.
Gå på opdagelse i Ny med gigt universet
Livet med en kronisk sygdom er ikke statisk, og mange forhold kan være afgørende for, om – eller hvornår – sygdommen påvirker din trivsel.
Mange mennesker med gigt oplever, at sygdommen i perioder kan medføre smerter og tab af bevægelsesfrihed, identitet, arbejdsevne, kontrol og mening. Men også uvisheden om, hvordan sygdommen vil udvikle sig, kan være noget, der optager dig.
En kronisk sygdom kan stille en række nye krav til dig, og måske står du lige nu og skal tænke nye hensyn ind i dine fremtidige drømme og planer for arbejdsliv, bolig og familieliv og venner.
Her har du tre artikler, som er et godt sted at starte. Artiklerne kan du bruge til at begynde at få en ny forståelse for dig selv og finde din vej i livet med en gigtsygdom.
10 gode råd til at passe på dit mentale helbred
I Gigtforeningens rådgivning har vi tid til at lytte – og tid til at svare. Her kan du få hjælp til at afklare din situation. Måske har du spørgsmål om bolig, arbejde eller dine sociale rettigheder og pligter – måske har du behov for at tale om, hvordan du kan tackle de vilkår, som sygdommen har skabt, og få hjælp til at komme videre i dit liv. Her kan vores rådgivere hjælpe dig. Rådgivningen er et tilbud til Gigtforeningens medlemmer.
Det kan være både udfordrende og ensomt, når smerter og træthed fylder, for andre kan jo ikke se de usynlige sider af sygdommen. Mange har stor glæde af at tale med andre mennesker, der selv har gigt tæt inde på livet, og som ved, hvad du går igennem.
I Gigtforeningens netværk finder du alt fra selvhjælpsgrupper og samtalemakkere til foredrag og motionsfællesskaber.
Bliv en del af et af vores fællesskaber
Find arrangementer i nærheden af dig
Se, om vi har et diagnosenetværk for din diagnose
Er du forældre til et barn med gigt? Besøg Gigtramte Børns Forældreforenings hjemmeside
Det er helt naturligt, at det tager tid at falde på plads i den omvæltning, det kan være at få en kronisk sygdom. For hvem er du egentlig nu? Hvordan ser din fremtid ud? Nogle gange kan det at høre andres historier gøre os klogere på os selv.
Her kan du høre, læse og se andre nydiagnosticerede sætte ord på noget af det, du sikkert også selv går rundt med. Forhåbentlig vil du opleve, at du ikke er helt så alene, som du måske gik og troede.
Når du får en kronisk sygdom, kan du få brug for hjælp fra det offentlige system enten permanent eller i en periode. Men det kan være svært at finde rundt i reglerne, og måske overskuddet slet ikke er til det, hvis du kæmper med smerter, træthed, uvished og andre af de udfordringer, der kan følge med en gigtsygdom.
På siden Hjælp og råd finder du svar på mange af de spørgsmål, der kan melde sig ift. dit arbejdsliv, økonomi, støttemuligheder og hjælp til behandling.