Lyt til viden om gigt
Landets førende læger fortæller alt det, der er værd at vide om en række gigtsygdomme.
Landets førende læger fortæller alt det, der er værd at vide om en række gigtsygdomme.
Har du smerter og stivhed i dine led - og oplever du måske også, at et eller flere led bliver hævede og varme? Læs om symptomer på gigt – og hvornår du skal gå til læge.
Der findes mere end 200 gigtsygdomme. Mange af dem har en del symptomer til fælles – men hvor kraftige de er, og hvordan de påvirker den enkelte, varierer fra sygdom til sygdom – og fra menneske til menneske.
Smerter og stivhed i leddene er den store fællesnævner for de allerfleste gigtsygdomme. Symptomerne kan veksle, så du i nogle perioder ikke mærker noget videre til gigten, mens du i andre perioder kan være meget generet og påvirket.
Også andre symptomer kan vise sig – sammen eller hver for sig. Måske oplever du, at et eller flere led bliver hævede og varme, du får feber, føler dig træt eller taber dig.
Jo før du kommer i behandling, jo bedre. Vær derfor særligt opmærksom og søg læge, hvis du oplever et eller flere af nedenstående symptomer.
Søg læge, hvis:
Søg læge omgående, hvis:
Hvis dine led er hævede, varme og ømme, kan det være tegn på en inflammation (gigtbetændelse). Inflammationen kan skyldes en autoimmun gigtsygdom som f.eks. leddegigt, psoriasisgigt eller urinsyregigt: Eller den kan være en reaktion på, at leddet er overbelastet, så der er opstået en betændelsestilstand i bløddelene.
Ledsmerter kan også skyldes slidgigt (artrose), som opstår, fordi den brusk, der får knoglerne i et led til at glide ubesværet mod hinanden, er beskadiget eller nedbrudt. Måske kan du også høre en knasen i leddet, og med tiden kan leddet ændre form, fordi knoglerne forandrer sig.
Det er ikke et krav, at du har forberedt dig hjemmefra inden din første konsultation med en reumatolog. Men det kan være en rigtig god idé at være det. Eksperterne i vores Rådgivning har skrevet en guide, der hjælper dig godt på vej. Få guiden her.
Som medlem af Gigtforeningen får du mulighed for at kontakte vores erfarne rådgivere, læse vores populære medlemsmagasin, og du støtter forskning i led- og muskelsygdomme til gavn for dig og andre.
Jeg er interesseret i et medlemskab