Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
- Forskning +
- Ny med gigt +
-
Viden om gigt
+
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
-
Diagnoser
+
-
Et sundt liv
+
- Mad og gigt +
- Mental trivsel +
- Bevægelse og træning +
- Smerter +
- Træthed
- Gigt i hænderne
- Sex og gigt +
- Hjælpemidler +
- Forældreliv med gigt
- Pårørende
- Gigtens ansigter
-
Hjælp og råd
+
- Rådgivningen
-
Svar fra eksperterne
+
- Udredning
- Smerter
- Fatigue – ekstrem træthed
- Når du tager medicin
- Alternativ behandling
- Kost
- Sygemelding og nedsat arbejdstid
- Et mere skånsomt arbejde
- Juridisk rådgivning
- Træning
- Tal med din læge om, hvordan du har det
- At bryde med isolation og ensomhed
- Aflastning af led
- Hjælpemidler og hjælp til hverdagen
- Henvisninger og anbefalinger
- Din sag i kommunen
- Rettigheder og klagemuligheder +
- Arbejde og uddannelse +
- Pension +
- Merudgifter
- Praktisk hjælp +
- Søg om hjælpemidler
- Handicapbil
- Behandling og genoptræning +
- Børn med gigt +
- Det sker +
- Bliv medlem +
- Støt gigtsagen +
- Webshop
- Bliv frivillig +
- Om os +
- Pressen +
- Nyheder +
- Forside
- Viden om gigt
- Symptomer på gigt
- Skal du til reumatolog?
Viden om gigt
-
Diagnoser
+
- Anti-fosfolipid syndrom
- Behcets syndrom
- Bindevævssygdomme +
- Børnegigt +
- Diskusprolaps +
- Fibromyalgi +
- Hypermobilitet +
- Leddegigt +
- Lupus/SLE
- MCTD
- Morbus Bechterew - rygsøjlegigt +
- Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
- Osteoporose - knogleskørhed +
- Polymyositis og dermatomyositis
- Psoriasisgigt +
- Raynauds syndrom
- Reaktiv gigt
- Sjögrens syndrom +
- Sklerodermi
- Slidgigt +
- Små vaskulitter - GPA og MPA +
- Spondylartropatier +
- Spinalstenose og spondylose +
- Takayasus arteritis
- Urinsyregigt og podagra
- Vaskulitis
- Podcast – lyt til viden om gigt
- Symptomer på gigt +
- Få øje på de usynlige smerter
- Behandlingsmuligheder +
- Nydiagnosticeret
- Gigt i tal +
Guide: Skal du til reumatolog for første gang? - Sådan forbereder du dig
Det er ikke et krav, at du har forberedt dig hjemmefra inden din første konsultation med en reumatolog. Men det kan være en rigtig god idé at være det, råder Gigtforeningens rådgivning, som hvert år tager imod tusindvis af henvendelser fra mennesker med ondt i led, ryg og muskler, deres pårørende og fagfolk.
Hvis du er velforberedt til din første konsultation, vil tiden oftest gå med at undersøge dét sted, der generer dig, frem for at bruge tiden på at afklare, hvad problemet er. På den måde kan reumatologen hurtigere konkludere, om du har brug for yderligere diagnosticering, eller om du skal gå direkte i gang med en behandlingsplan.
Guide til første konsultation
Du har fået en henvisning til en reumatolog (gigtlæge), fordi din praktiserende læge har vurderet, at du skal undersøges grundigt for, om dine symptomer kan skyldes en reumatologisk diagnose – f.eks. en gigtsygdom eller en bindevævssygdom.
Gigtforeningens rådgivning giver dig her en guide med gode råd til, hvordan du bedst muligt kan gøre dig klar til din første konsultation med en reumatolog.
Skriv dine tanker ned
Mange er ikke helt afslappede, når de møder en reumatolog for første gang. Forholdet skal lige afstemmes, man har måske ventet i flere måneder på en tid, og symptomerne på en gigtsygdom kan ovenikøbet være svære at forklare. Derfor kan det være en god idé at strukturere sine tanker ved at skrive det ned. Dine informationer er vigtige for reumatologens undersøgelse og diagnosticering.
Huskeliste med spørgsmål
En huskeliste med spørgsmål er en god ide for at støtte sig selv. Mange patienter har oplevet, at de er gået ud af døren efter den første konsultation og ikke har fået spurgt ind til halvdelen af de tanker, de går rundt med. Det kan især være en hjælp, hvis man vil tale om svære emner som sexliv eller depression i relation til gigtsymptomerne.
Tag en person med
Det kan være en stor hjælp at have en pårørende, en ægtefælle eller en bekendt med som støtte til sin første samtale med en reumatolog. Det sker ofte, at man er anspændt og ikke hører alt, hvad lægen siger. Og så er det rart at have en bisidder med, der kan spørge ind undervejs eller opsummere samtalen til sidst. På den måde er I to til at huske, hvad der er blevet sagt og samtidig sikre, at du fik spurgt om det, du ville.
Forbered dig på disse spørgsmål
Du kender svarene. Men du har ikke rigtig nået at tænke over spørgsmålene, før de bliver præsenteret for dig af reumatologen til din første konsultation. Det kan godt virke overvældende for nogle patienter.
Derfor kan det være en god hjemmeopgave at have gjort nogle overvejelser om eventuelle symptomer som smerter, træthed, søvnproblemer, fysiske begrænsninger eller andet, der begrænser dig i din dagligdag eller påvirker din livsglæde.
Her er fem spørgsmål, du kan forberede dig på
- Hvad opfatter du som problemet?
- Hvordan er problemet opstået? Og hvor længe har det stået på?
- Hvad betyder problemet for dit liv og din dagligdag?
- Hvad har du hidtil prøvet af behandling? Og hvad har effekten været?
- Har du andre sygdomme end lige netop dét problem? Og har I gigt i din familie?
Før en smertedagbog
Det kan være en god idé, at du i en 14 dages periode fører en dagbog over dine smerter og symptomer (f.eks. træthed, søvn, ledhævelse). Du kan på den måde danne dig et overblik over, hvornår smerterne er hyppigst til stede, og hvordan smerterne og de andre symptomer begrænser dig i din dagligdag.
Her er fem spørgsmål, du kan forberede dig på
- Hvor er smerterne lokaliseret?
- Hvor længe har du haft smerterne? Og er de konstante?
- Har du kun smerter i bevægelse? Eller også i hvile og om natten?
- Hvordan føles smerterne? – brændende, stikkende, murrende, andet?
- Hvor store smerter har du på en skala fra 0-10?
Ikke gigt alligevel?
Reumatologen kan i nogle tilfælde konkludere, at dine symptomer ikke skyldes en reumatologisk problemstilling som en gigtsygdom eller en bindevævssygdom. I så fald vil din praktiserende læge få besked om dette og må derudfra overveje en anden mulig forklaring på dine symptomer.
Senest opdateret 01.05.2023
