Sådan undersøger lægen for børnegigt – udredning af sygdommen

Diagnosen børnegigt er blandt andet baseret på, at symptomerne skal have varet i mindst seks uger. Læs om undersøgelser ved mistanke om børnegigt.

Det kan være svært at afgøre, om et barn har børnegigt, og andre sygdomme med lignende symptomer skal udelukkes, før diagnosen kan stilles. Det kræver en grundig lægeundersøgelse, blodprøver, evt. ultralyds- og andre specialundersøgelser.

Ledsymptomer i form af smerter og hævelse af andre årsager end børnegigt vil oftest være forbigående (dage eller få uger). Diagnosen børnegigt er blandt andet baseret på, at symptomerne skal have varet i mindst seks uger.

Læs mere om symptomer ved børnegigt

Lægen kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der er tale om børnegigt, men blodprøverne kan give et fingerpeg om, hvilken type børnegigt barnet har. Blodprøver kan også være vigtige for at kunne følge sygdommens udvikling.

Senest opdateret 27.04.2023