Kontakt vores fysioterapeut
Har du spørgsmål om træning og motion?
Døjer du også med ømme skuldre, hold i nakken eller ondt i ryggen – og vil du gerne have lidt mere bevægelse ind i din hverdag? Brug vores simple Pauseboogie-øvelser, så er du godt på vej til at forebygge eller lindre generne.
Vi skal alle bevæge os noget mere – sådan lød budskabet, da Gigtforeningen for nogle år siden lancerede ”Pauseboogie”. For kroppen er ikke skabt til mange timers stillesiddende arbejde hver dag – efterfulgt af lange aftener på sofaen foran fjernsynet. Ømhed, smerter, knirken i nakke, skuldre, knæ eller ryg er kroppens signal om, at grænsen er nået.
Pauseboogie er oplagt for dig, der tilbringer det meste af dagen i siddende stilling. En stribe simple øvelser, som du kan bruge i dagens små pauser til at få styrket kroppen og lindret ømme muskler og led.
Afspil filmen ovenfor og se pilates-instruktør Hanna Dalsgard og koreograf og danser Toniah Pedersen præsentere Pauseboogie.
Der er i alt 30 øvelser for hele kroppen, blandt andet for nakke, skuldre, ryg og knæ.
Besøg Gigtforeningens kanal på YouTube og se alle øvelserne
Tidligere kunne Pauseboogie-app’en downloades til forskellige smartphones og pc. Det kan man desværre ikke mere, da apps’ene ikke længere bliver opdateret.