Hvorfor får man børnegigt? Årsager til sygdommen

Forskere og læger ved endnu ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene ved børnegigt. Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand, men visse arvelige egenskaber (vævstyper) kan dog spille en rolle, f.eks. i form af en særlig reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner, som fører til en varig betændelsestilstand i leddene.

Børnegigt smitter ikke, og kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen. Men f.eks. kulde kan medføre, at barnet får mere ondt i de led, der er angrebet.

Læs om symptomer ved børnegigt

Læs om behandling af børnegigt

Senest opdateret 27.04.2023