• Udskriv
• Del på Facebook
• Del på Twitter
• Send link på mail

Juridisk rådgivning – svar fra Gigtforeningens advokat

Her kan du læse de mest hyppige svar om juridiske forhold, som Gigtforeningens advokat giver, når medlemmer kontakter rådgivningen.

• Sådan søger du erstatning for fejlbehandling

  Du kan have ret til erstatning, hvis der er sket en skade i forbindelse med behandling i sundhedssystemet, og årsagen er, at du ikke er behandlet efter det man kalder ”bedste specialiststandard”, f.eks. hvis der er begået fejl.

  Du kan også have ret til erstatning, hvis der er sket en skade ved, at du er behandlet for sent, eller, hvis der er sket en hændelig skade, som ”er mere end du bør tåle”. Det sidste er lovens ord og betyder, at man vurderer skaden (f.eks. en infektion) i forhold til alvoren af din grundsygdom.

  Du kan rette henvendelse til Patienterstatningen, som behandler erstatningskrav fra patienter, der er kommet til skade i forbindelse med behandling i Danmark. Det er gratis at ansøge om erstatning, og du kan ansøge via Patienterstatningens hjemmeside.

   

• Når du er utilfreds med en behandling i sundhedsvæsenet

  Er du utilfreds med en behandling i sundhedsvæsenet, har du flere muligheder - både som patient og pårørende. I Danmark har vi 3 forskellige myndigheder, du kan henvende dig til, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen.

  Bliv klogere på hvilken myndighed, du skal henvende dig til i filmen.

  Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
  Klik her for at tillade cookies
• Sådan får du gældssanering

  Du kan selv søge om gældssanering i skifteretten i den retskreds, hvor du bor – og det er gratis. Du kan du finde din retskreds på Danmarks Domstoles hjemmeside.  

  For at opnå gældsanering skal dine økonomiske forhold være afklarede, og gælden skal være så stor, at det ikke er muligt for dig at betale den. Læs meget mere om betingelserne for at opnå gældsanering, og hvordan du i øvrigt skal forholde dig. 

  Hvis skifteretten mener, at der er udsigt til, at du kan opnå gældssanering, så antager skifteretten en med­hjælper (en advokat), som vil hjælpe med at skrive de papirer, og det budget, som skal danne grundlag for en eventuel kendelse om gælds­saner­ing. Hvis du derimod selv går til en advokat, revisor eller anden privat rådgiver i forbindelse med ansøgningen, skal du selv betale for udgifterne til vedkommende.

• Skriv et testamente

  Testamente

  Gigtforeningen er en privat forening, og mindre end 2 % af vores indtægter stammer fra offentlig støtte. Derfor er vi helt afhængige af indtægter fra arv og indsamlede midler til vores arbejde for at forbedre tilværelse for de mere end 700.000 mennesker, der lever med en gigtsygdom. Gigtforeningen yder højt specialiseret sundhedsfaglig behandling, idet vi driver tre SANO centre, og et gigthospital. Vi yder rådgivning til vores medlemmer, uddeler legater, påvirker de politiske beslutningstagere til gavn for mennesker med gigt, og støtter værdifuld forskning.

  Gigtforeningen betaler for udgifterne til dit testamente

  Hvis du har et ønske om at betænke Gigtforeningen i dit testamente, kan vi tilbyde at betale for udgifterne til den advokat, som skal hjælpe dig.

  Af principielle og etiske grunde kan Gigtforeningens egen advokat ikke oprette testamentet for dig, men vi hjælper dig gerne med at finde en dygtig advokat i dit lokalområde.

  Du kan få gratis og uforpligtende rådgivning om arv og testamente fra Gigtforeningens advokat på tlf. 39 77 80 29 og på arv@gigtforeningen.dk

  Læs mere om arv og testamente 

  Har du lyst til at læse mere om arveloven, kan du bestille Gigtforeningens arvehæfte

• Fremtidsfuldmagt

  Det er en god idé, at du overvejer, om du bør oprette en fremtidsfuldmagt.

  En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, hvor du giver én eller flere personer lov til at handle på dine vegne f.eks. i økonomiske/personlige forhold. Fremtidsfuldmagten kan omhandle flere områder i én og samme fuldmagt. D-et er dig der alene beslutter, hvilke forhold fuldmagten skal indeholde.

  Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine forhold på de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Det kan ske, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller lignende. Fremtidsfuldmagten kan kun sættes i kraft, hvis det behørigt dokumenteres (f.eks. ved lægeerklæring), at du er ude af stand til selv at varetage dine anliggender.

  Alle myndige personer, der er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt. Også mennesker, der er fritaget for digital post, kan oprette en fremtidsfuldmagt.

  Du kan læse meget mere om fremtidsfuldmagter, indhold og oprettelse på borger.dk.

  Du kan også søge inspiration til at beslutte indholdet af din fremtidsfuldmagt i de standardkoncepter for fremtidsfuldmagter, som findes i bilaget til Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter.

  Koncepterne tager udgangspunkt i de behov, som helt almindelige mennesker generelt kan have, når der skal oprettes en fremtidsfuldmagt. Gigtforeningen anbefaler at du drøfter indholdet med en advokat, så fuldmagtens indhold konkret og individuelt tilpasses dine ønsker og behov.

  Hvis du er svagtseende, eller ønsker at lytte til en artikel om fremtidsfuldmagter, kan du høre mere på Ældresagens hjemmeside.

• Hvem bør oprette et testamente?

  Du bør overveje at oprette testamente, hvis du ønsker at anvende de muligheder du har, for at bestemme, hvordan dine efterladte midler fordeles. Hvis ikke du opretter testamente, vil din arv blive fordelt efter arvelovens regler.

  Du behøver ikke at have en stor formue, men du kan glæde dine nærmeste familie, eller venner med bestemte indbogenstande, eller beløb. Du kan også vælge at sikre dine børn, eller børnebørn bedst muligt ved at oprette særeje.

  Din eventuelle samlever er ikke arveberettiget medmindre du har oprettet testamente – uanset hvor mange år i har boet sammen, eller har børn sammen. Du kan ved testamente bestemme, at din samlever skal arve dig næsten som om I var gift.

  Endelig kan du betænke en velgørende forening, som du har sympati for, og hvis arbejde du mener er vigtigt.

  Mange mennesker tror, at det er dyrt og besværligt at oprette et testamente. Men de fleste mener faktisk efterfølgende, at det har været en god og afklarende proces. Det viser rettidig omhu og omtanke for dine efterladt, hvis du forholder dig til, om du bør oprette testamente.

  I Gigtforeningens arvehæfte har vi beskrevet reglerne i arveloven, så du kan blive sikker på, hvem der arver fra dig, og ligeledes om, hvilke muligheder du har for selv at bestemme og sikre dine efterladte.

  Bliv klogere på arv og testamente - bestil Gigtforeningens arvehæfte.

  Læs mere om, hvordan du kan få tilskud til oprettelsen af dit testamente. 

• Klage over brud på dine patientrettigheder

  Som patient i det danske sundhedsvæsen har du mange rettigheder. Derfor kan du også klage over en lang række forhold; det kan f.eks. være tilskud til tandbehandling, ret til hurtig udredning, vederlagsfri fysioterapi, eller reglerne om frit sygehusvalg mm.

  Styrelsen for Patientklager er en uvildig myndighed, som behandler klager over

  • Kommunen
  • Regionen
  • Sygehuset
  • Udbetaling Danmark
  • Sundhedsstyrelsen
  • Søfartsstyrelsen

  På Styrelsen for Patientklagers hjemmeside kan du se en kort film, som giver et godt overblik over, hvilke forhold, du kan klage over og hvordan du klager.

  Se film om at klage over brud på dine patientrettigheder.

  Selve klageskemaet findes på borger.dk, hvor du kan klage digitalt og læse mere om frister mv.

  Hvis du er fritaget for digital post kan du få tilsendt et papirskema ved at kontakte Styrelsen for Patientklager eller en patientvejleder.

  Du kan ringe på tlf. 72 33 05 00, hverdage mellem kl. 10-14.

  Du skal i skemaet oplyse, hvorfor du ikke kan klage digitalt.

  Klageskemaet sendes med almindelig post til Styrelsen for Patientklager, Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N.

• Kritisk sygdom

  Der er indimellem usikkerhed om, hvorvidt en diagnose anses for at være en såkaldt kritisk sygdom, der udløser udbetaling af en forsikringssum.

  Undersøg derfor, om du via din arbejdsplads eller faglige organisation og/eller dine private forsikringer er omfattet af en pensions- eller livsforsikringsordning, der giver mulighed for dækning ved kritisk sygdom. Sygesikringen Danmark har også en forsikring ved visse kritiske sygdomme.

  Om man kan få udbetalt et beløb ved kritisk sygdom, afhænger af, om den specifikke sygdom er nævnt i forsikringsbetingelserne. Det er helt op til pensions/forsikringsselskaberne at bestemme, hvilke sygdomme der skal være omfattet af vilkårene.

  For at få dækning gælder generelt:

  • Diagnosen skal fremgå af forsikringsbetingelserne
  • Diagnosen skal være stillet på den måde, som fremgår af vilkårene for forsikringen
  • Diagnosen skal være stillet, mens forsikringen er gældende